Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læringsmiljøer

Blåmejsen er et hyggeligt ældre hus fra 70’erne. Vores børnehus er inddelt i mindre rum indendørs, hvor der er plads til fordybelse og nærvær. Vores læringsmiljøer indendørs er tilpasset de enkelte børnegupper. Udenfor har vi en dejlig stor legeplads som rummer både gynger, rutchebane, sandkasser, bålplads og et lille skovområde. Vores legeplads er delt op - vi har en legeplads til vuggestuebørnene, hvor de kan få lov til at udfordre og udforske. Når børnene er klar til det, kan de komme på besøg på den store legeplads, som det primært er børnehaven der bruger. Inde i vores hus er der plads til trivsel og udvikling. Derudover har vi en dejlig stor kælder, som vi bruger til motorisk udfoldelse. Vores hus tilbyder derfor rammerne for motorisk udfoldelse, konstruktionslege, rollelege og meget mere.

Vores køkken er placeret i vores alrum i børnehaven, hvor vores køkkendame hver dag laver lækker mad til os. For tiden bruger vi ligeledes vores alrum til de ældste børnehavebørn. 

I Blåmejsen har vi 2 børnehavestuer normeret til ca. 25 børn på hver, og i vuggestuen har vi 3 stuer med ca. 12 børn på hver stue.

I Blåmejsen har vi øje for, de fysiske læringsmiljøer. Vores stuer er indrettet så de passer til den aldersgruppe der er på stuen. Vi har små læringsmiljøer på de forskellige stuer, så børnene tilbydes flere forskellige aktiviteter når vi er indenfor i vores hus.

I løbet af dagen bliver børnene inddelt i mindre grupper, f.eks. på tværs af stuer/alder/køn som indbyder til ny læring, ro og fordybelse. Vi har det gode børneliv i fokus, og har stor fokus på nærvær, trivsels og udvikling hos alle børn. Vi brænder for relationsdannelse, både mellem børnene og de voksne men også til jer forældre.