Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

De første uger

I Blåmejsen er det vigtigt for os, at både barnet og mor og far føler sig trygge når de skal starte hos os. Dette fordi vi arbejder ud fra, at tryghed skaber udvikling og trivsel. 

Starter dit barn i vuggestue vil en indkøring typisk tage mellem 1-2 uger, alt efter barnet og dets behov. Ingen indkøring er ens, og derfor aftales alle indkøringer individuelt med det personale, hvor barnet tilknyttes.

Som start kommer barnet på besøg i vuggestuen sammen med mor/far og hilser på personalet og de andre børn på stuen, dette foregår oftest enten om formiddagen eller middagsstunden. Herefter laver vi sammen med jer forældre en videre plan, over hvordan indkøringen skal foregå. Det er vigtigt for os, at barnets behov bliver set og hørt, og vi arbejder ud fra at det er jer forældre der kender jeres barn bedst.

Skal dit barn starte i børnehave hos os, vil der ligeledes være en indkøring. Indkøringen tager som udgangspunkt ca. en uges tid, hvor mor og far er velkommen de første 1-2 dage. Herefter aftales, den videre indkøring med personalet på stuen. Ingen indkøring er ens, og derfor tilrettelægges den efter det enkelte barn og dets behov.