Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

I Børnehuset Blåmejsen betragter vi børnenes måltider som en stor del af den pædagogiske hverdag

En hverdag hvor der blandt andet er fokus på børnenes motorik, dialog og samtale, selvhjulpenhed og nærvær. Børnenes motorik og selvhjulpenhed styrkes ved blandt andet, at lære at hælde af en kande, bede om en skraldespand, gribe om en kop eller en mad. Børnenes måltider foregår i ro, og med nærværende voksne, hvor der er dialog og samtale omkring eksempelvis maden og om hverdags ting, dette er også med til at understøtte børnenes sproglige udvikling.


Måltider i Blåmejsen:

Blåmejsen kom med i Egedal kommunes madordning 1 januar 2021. Madordningen kommer fra Fru Hansen kældre, og tilberedes i vores helt nye køkken, af vores køkkenassistent, som kommer hver dag. 
I kan læse mere om Fru Hansens Kælder på deres hjemmeside.

Børnene får ligeledes tilbudt mælk hver dag. 
I skal selv have mad med til mellemmåltiderne - en madkasse med formiddagsmad samt en madkasse med eftermiddagsmad. 


Pædagogik omkring madkultur: 

Vi bruger god tid, nærvær og fordybelse på frokosten hver dag. Her bliver dækket borde, faste pladser, og tid til dialog omkring måltidet. 

Mellemmåltiderne, foregår mere som en lille cafe, hvor børnene tilbydes en hurtig sund mad, inden dagens aktiviteter kan komme i gang. 


Sukkerpolitik:

I Børnehuset Blåmejsen følger vi Egedal kommunes kost - og sukkerpolitik, også til fødselsdage og i madkassen.