Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores børnesyn

I Børnehuset Blåmejsen møder vi det enkelte barn positivt med anerkendelse med fokus på barnets ressourcer og behov. 
Vi har fokus på relationen mellem barn og voksen - at barnet føler sig set, hørt og bliver mødt af nærværende voksne, der viser glæde ved at være sammen med barnet. Vi har fokus på barnet som individ, og som en del af en gruppe. 


Vi anvender ICDP som arbejdsmetode. Det er et pædagogisk redskab, hvor der er fokus på det positive samspil mellem barn og voksen, for at skabe trivsel og udvikling for barnet. 

Vi arbejder ligeledes med de ny styrkede læreplaner, og har fokus på inkluderende læringsmiljøer.
I Blåmejsen må alle være med. 

I Blåmejsen har vi mange hyggelige traditioner eksempelvis fejrer vi fastelavn, Sankt hans og første hverdag i december løber vi julen ind.

Vi har derudover også forældre arrangementer, blandt andet har vi sommerfest, julehygge i december, samt plantedag med bedsteforældre i maj.